X

Tragisk: 74-årig fundet brændt ihjel i sin ældrebolig

74-årig fundet brændt ihjel

En 74-årig mand blev fredag eftermiddag fundet brændt ihjel i sin ældrebolig på Smedetoften i Barrit mellem Vejle og Juelsminde

Det oplyser TV Syd.

Det var pårørende til den 74-årige mand, der fandt ham død på gulvet i sit hjem.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen fredag klokken 13:41.

Ifølge vagtchef Mads Flansmose, var branden slukket da de pårørende fandt den 74-årige, og man går derfor ud fra, at branden formenligt er gået ud af sig selv.

Indtil videre vurderes branden til at være dødsårsagen.

I forbindelse med efterforskningen i sagen, er flere vidner blevet afhørt, og intet tyder på, at der skulle være tale om en forbrydelse.

Efterforskningen er fortsat igang.

Alle pårørende er underrettet.


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: TV Syd

Denne hjemmeside bruger cookies.