X

Tragisk drukneulykke i svømmehal: 69-årig mand afgået ved døden

Tragisk drukneulykke i svømmehal: 69-årig mand afgået ved døden

Manden blev fløjet til hospitalet i kritisk tilstand efter en ulykke i DGI Husets svømmehal fredag formiddag.

En 69-årig mand er afgået ved døden efter en tragisk drukneulykke i svømmehallen i DGI Huset i Vejle. Ulykken fandt sted fredag formiddag, hvor manden efterfølgende blev fløjet i kritisk tilstand med helikopter til hospitalet.

Det oplyser politiet til Vejle Amts Folkeblad.

Trods behandling på hospitalet stod hans liv ikke til at redde, og han er siden afgået ved døden. De pårørende er blevet underrettet om hændelsen.

Der foreligger endnu ingen nærmere oplysninger om de præcise omstændigheder, der førte til ulykken. TV 2 arbejder på at få en uddybende forklaring.

Denne hjemmeside bruger cookies.