Uheld: Syv personer kørt på sygehuset
Syd- og Sønderjyllands Politi bekræfter at de fredag eftermiddag rykkede ud til et færdselsuheld i et kryds syd for Bedsted.
Der var tale om en familie på fem, to voksne og tre børn som var involveret i ulykken.
Det skriver politikredsen på det sociale medie X, tidligere Twitter.
Familien påkørte en personbil med to personer, som kom kørende ad Hellevadsvej.
Alle syv personer måtte indbringes til undersøgelse eller behandling, men der skete ingen kritisk personskade.
Ulykken resulterede i, at krydset var afspærret i nogle timer, imens en bilinspektør undersøgte stedet.