X

Uhyggelig hændelse: 22-årig kvinde forsøgt bortført af to mænd

Uhyggelig hændelse: 22-årig kvinde forsøgt bortført af to mænd

En ung kvinde blev natten til søndag forsøgt bortført af to ukendte mænd på HP Hansensvej i Herning

Det oplyser politiassistent ved lokalpolitiet Henning Præstegaard til TV MIDTVEST.

Hændelsen skete klokken 02:30 natten til søndag.

Den 22-årige kvinde var på vej hjem fra byen, da to fremmede mænd kom kørende i en stationcar, og her forsøgte at få kvinden ind i bilen.

Dog måtte de to mænd opgive, da den unge kvinde kæmpede voldsomt imod.

I forbindelse med hændelsen ønsker politiet vidner.

Ligger du inde med oplysninger der kan være relevante for politiet i forbindelse med denne sag, bedes du kontakte politiet på telefonnummer 114.


Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her

 

Denne hjemmeside bruger cookies.