X

Ung mand afgået ved døden

Ung mand afgået ved døden

Ung mand mister livet i soloulykke på ATV i Vestjylland
22-årig rumæner kørte galt og ramte et træ på grussti i Husby – politiet efterforsker sagen

En 22-årig mandlig rumænsk statsborger mistede livet, da han kort før midnat lørdag blev involveret i en soloulykke med en ATV i den lille vestjyske landsby Husby, der ligger nordvest for Ulfborg.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi mistede den unge mand herredømmet over det firehjulede køretøj, mens han kørte ad en grussti. Han påkørte et træ og blev så alvorligt kvæstet, at hans liv ikke stod til at redde.

»Der er tale om en soloulykke. Han rammer et træ i forbindelse med, at han mister kontrollen over ATV’en,« siger vagtchef Viggo Rækby til Ritzau.

Manden blev erklæret død på ulykkesstedet. Politiet har foretaget tekniske undersøgelser for at klarlægge ulykkens omstændigheder. Det er endnu uklart, om hastighed, alkohol eller fejl på køretøjet kan have spillet en rolle.

De pårørende er underrettet.

Kilde: Ritzau & Tv2.dk

Denne hjemmeside bruger cookies.