Ung mand flygtede fra politiet efter at have fotograferet fotovogn
En 21-årig mand blev torsdag anholdt efter en flugt på løbehjul, hvor politiet havde sat ham efter i forbindelse med en hændelse på Paludan-Müllers Vej.
Politiet blev opmærksomme på manden, da han fotograferede en fotovogn på stedet.
Da politiet henvendte sig til ham, flygtede han dog på et elektrisk løbehjul, ifølge Østjyllands Politis døgnrapport.
Efter en kort forfølgelse lykkedes det politiet at indhente manden.
Ved visitationen fandt de kokain, tramadolpiller og et beløb i kontanter på ham. Under flugten havde han mistet nogle af pengene.
Den 21-årige blev sigtet for besiddelse af stoffer med henblik på salg samt for at køre uden hjelm på løbehjul.