En 20-årig mand blev tirsdag aften truet med kniv af en mand i et grønt område ved Falkenborg
Det fremgår i døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.
Den 20-årige mand sad tirsdag aften og grillede og hørte musik omkring klokken 22:35 sammen med sine venner i det grønne område ved Falkenborg, hvor en ukendt mand begyndte at råbe at den 20-årige skulle skrue ned for musikken.
”Kort efter kom den pågældende mand ned til den 20-årige og hans venner og tog ham i kraven, ligesom han truede den 20-årige med en kniv. ” skriver politiet i døgnrapporten.
Lige efter forsvandt han igen fra området.
Selvom flere patruljer blev tilkaldt til området, lykkedes det ikke at finde frem til gerningsmanden.
Gerningsmanden beskrives som:
– dansk af udseende
– 25-26 år
– 170 cm høj
– kraftig af bygning
– fuldskæg
– iført en kasket, grøn hættetrøje og grå shorts
Foto: Shutterstock
Kilde: Nordsjællands Politi.