Lige nu betyder en it-fejl, at der ved flere valgsteder i Holbæk er opstået lange køer med ventende borgere
Det oplyser Holbæk Kommune til TV2 ØST.
Grundet it-fejlen i Kommunen har man måtte opgive at bruge it-systemet ‘Systemvalg’, og i stedet nu gået over til papirliser, som var den metode man brugte ‘ i gamle dage’.
Kommunen oplyser, at det system, der ellers hjælper med at scanne valgkort og krydse vælgerne af på listen, ikke virker, da den bagvedliggende datafil til softwaren fra KMD er nede.
”Vi er overgået til det, som hedder manuelt valg. Det vil sige et papirvalg som i gamle dage. Det gav lidt ekstra ventetid fra morgenen og måske lidt længere køer. Og så håber vi, at vi kan overgå til Systemvalg senere på dagen,” lyder den seneste melding fra Holbæk Kommune.
Dog lyder meldingen, at it-systemet ellers virker fint i andre kommuner, mens meldingen fra Holbæk, er at datafilerne i systemet ikke virker, som de skal.
Foto: Shutterstock
Kilde: TV2 ØST