En blot 27-årig ung mand er afgået ved døden efter en voldsom soloulykke der fandt sted søndag aften på Okslundvej ved Lindknud.
Det oplyser Sydjyllands Politi på Twitter.
Efter ulykken blev den 27-årige bragt til Odense Sygehus i kritisk tilstand, men hans liv stod ikke til at redde.
Politiet oplyser, at der er tale om en soloulykke, hvor den 27-årige pludseligt mistede herredømmet over motorcyklen, og derved kørte ind i en campingvogn, der holdte på privat grund.
De seneste meldinger fra politiet lyder på at der er tale om en ung mand fra Polen, og at Syd- og Sønderjyllands Politi lige nu leder efter vidner, der evt. kan komme med vigtig information i forbindelse med ulykken.
Foto: Shutterstock
Kilde: Sydjyllands Politi /Twitter