X

Alle restriktioner ophæves i det nordjyske

Alle restriktioner ophæves i det nordjyske

Det er netop blevet oplyst i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet, at man vil ophæve alle restriktioner i Nordjylland nu

Det oplyser B.T.
Frederikshavn, Vesthimmerland, Jammerbugt, Thisted, Brønderslev, Hjørring og Læsø, fik indført en række skærpede restriktioner i starten af november, efter at man havde opdaget den såkaldte minkmutation ‘cluster 5’, er derfor havde frygt for at denne skulle spredes.
Af to gange har man læmpet for de yderligere restriktioner i Nordjylland, og nu vælger man altså at fjerne de resterende skærpede restriktioner i det nordjyske.
Blandt andet står der følgende i pressemeddelelse:
”Nye smittedata viser en faldende tendens af personer smittet med Covid-19 i Nordjylland. Den målrettede lokale indsats har dermed været effektiv, og derfor ophæves de sidste lokale tiltag nu. Det betyder, at Nordjylland ikke længere er underlagt særlige tiltag i forhold til resten af landet,”
Og Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke tilføjer:
”Jeg vil gerne sige en stor tak til borgerne i de syv kommuner for deres vilje til at få standset smittekæderne. Tallene taler deres eget tydelige sprog. Indsatsen har virket, og det skyldes ene og alene borgernes indsats for at holde afstand og lade sig teste og deres villighed til at hjælpe myndighederne med at opspore og inddæmme smitten,’

Foto: Shutterstock

Kilde: B.T.pressemeddelelse

Denne hjemmeside bruger cookies.