20. november 2026Bekymrende udvikling: Danske skoleelevers markante fravær skaber bekymring
Nye tal viser, at fraværet i folkeskolen fortsætter med at stige. Eleverne er nu i gennemsnit væk fra undervisningen omkring 15 dage om året. Udviklingen vækker bekymring hos undervisningsministeren.
Skolefravær i folkeskolen er igen steget. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at danske folkeskoleelever i skoleåret 2025/2026 havde et gennemsnitligt fravær på 7,6 procent.
Det svarer til omkring 15 skoledage på et år, hvor eleverne ikke deltager i undervisningen.
Tallene fremgår af en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet. Dette belyser TV 2.
Selvom stigningen fra sidste skoleår er forholdsvis lille, viser tallene, at fraværet fortsat ligger på et markant højere niveau end tidligere.
Eleverne er mere væk fra skolen end før
I skoleåret 2024/2025 lå det gennemsnitlige skolefravær på 7,5 procent. Det er nu steget til 7,6 procent.
Ser man længere tilbage, er forskellen endnu tydeligere.
Fra skoleåret 2010/2011 til 2020/2021 lå elevernes gennemsnitlige fravær typisk mellem fem og seks procent.
Det svarede til omkring 10 fraværsdage om året.
I dag er eleverne dermed i gennemsnit væk fra undervisningen omkring fem dage mere end tidligere.
Udviklingen viser, at skolefravær i folkeskolen fortsat er en udfordring.
Minister reagerer på de høje fraværstal
Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) mener, at de nye tal kræver handling.
Han betegner fraværet som højt og understreger, at der er behov for at reagere på udviklingen.
Et højt skolefravær kan nemlig få betydning for både elevernes faglige udvikling og deres tilknytning til skolen.
Når børn mister mange undervisningsdage, kan det blive vanskeligere at følge med i undervisningen og være en del af klassens fællesskab.
Det gælder særligt elever, som gennem længere tid har svært ved at komme regelmæssigt i skole.
Skolefravær kan have flere årsager
Fravær i folkeskolen dækker over flere forskellige situationer.
Det kan eksempelvis skyldes almindelig sygdom, længerevarende sygdom, mistrivsel eller andre forhold, som gør det vanskeligt for et barn at deltage i undervisningen.
Derfor er det vigtigt at understrege, at de nye tal ikke alene handler om elever, der pjækker.
Det samlede fravær omfatter også børn, som har gyldige grunde til at være væk fra skolen.
Samtidig viser det gennemsnitlige fravær ikke, hvordan dagene fordeler sig mellem eleverne. Nogle børn har meget lidt fravær, mens andre kan være væk i længere perioder.
Øget fokus på at få eleverne tilbage i skolen
Det stigende skolefravær har allerede ført til politisk opmærksomhed.
I januar 2026 blev der indgået en politisk aftale om nye regler for fravær og specialundervisning i folkeskolen.
Aftalen skal blandt andet sikre, at elever med bekymrende fravær får hjælp tidligere.
Målet er at styrke samarbejdet mellem skoler, forældre og relevante fagpersoner, så problemerne bliver håndteret, inden fraværet udvikler sig yderligere.
De seneste fraværstal understreger, at der fortsat er behov for at finde løsninger, der kan hjælpe flere børn til en stabil skolegang.
Udviklingen rejser samtidig et vigtigt spørgsmål: Hvad skal der til for at få flere elever tilbage i klasselokalerne?
Kilde: Undervisningsministeriet.













