6. november 2026Folketingspolitiker idømmes 3 års konkurskarantæne
Jacob Harris kæmper imod konkurskarantæne: Kalder sagen politisk motiveret
Folketingspolitikeren Jacob Harris nægter at acceptere skifterettens afgørelse om tre års konkurskarantæne. Nu tager han sagen videre og beskylder samtidig forløbet for at være politisk motiveret.
Folketingsmedlem Jacob Harris har besluttet at kære afgørelsen om tre års konkurskarantæne. Det oplyser han til Ritzau.
Afgørelsen blev truffet af Skifteretten i Roskilde den 23. oktober 2026. Den betyder, at politikeren som udgangspunkt ikke må deltage i ledelsen af en virksomhed i karantæneperioden.
Men Jacob Harris er langt fra enig i rettens beslutning. Han mener, at der er begået fejl under behandlingen af sagen.
Jacob Harris afviser konkurskarantæne
Sagen om Jacob Harris’ konkurskarantæne udspringer af hans tilknytning til selskabet Krokodille ApS, som tidligere er gået konkurs.
Ifølge Ritzau og TV 2 har skifteretten vurderet, at der er grundlag for at give politikeren tre års konkurskarantæne.
Karantænen begrænser hans muligheder for at stå i spidsen for virksomheder. Den indebærer også begrænsninger i forhold til at drive virksomhed uden personlig hæftelse.
Jacob Harris mener dog ikke, at afgørelsen er korrekt. Derfor ønsker han nu, at sagen bliver behandlet ved en højere retsinstans.
Konkursbo kræver millioner
Konflikten handler blandt andet om økonomiske krav i forbindelse med konkursen i Krokodille ApS.
Kurator Morten Bjerregaard har ifølge de foreliggende oplysninger rejst et erstatningskrav på godt 2,8 millioner kroner mod Jacob Harris.
Samtidig har konkursboet fremsat et krav mod selskabet Harris Investment & Construction ApS, som også er blevet erklæret konkurs.
Jacob Harris har over for TV 2 forklaret, at selskabet undlod at betale kravet, fordi konkursboet samtidig gjorde et krav gældende mod ham personligt.
Den forklaring afviser kuratoren.
Morten Bjerregaard fastholder, at et erstatningskrav i visse tilfælde kan rettes mod både personer, der har medvirket til en ansvarspådragende overførsel, og selskabet, der har modtaget pengene.
Ifølge kuratoren har Jacob Harris heller ikke betalt noget af det personlige erstatningskrav.
Der er tale om et fremsat erstatningskrav, og det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, at Harris er blevet endeligt dømt til at betale beløbet.
Beskylder sagen for at være en klapjagt
Jacob Harris mener desuden, at konkursen i Harris Investment & Construction ApS bygger på et forkert grundlag.
Han har i et interview med TV 2 forklaret, at selskabet efter hans opfattelse havde penge nok til at betale sine regninger.
Samtidig hævder han, at administrative fejl burde have ført til, at sagen blev afvist.
Politikeren går dog endnu videre i sin kritik. Han beskriver forløbet som en klapjagt og mener, at der ligger politiske motiver bag.
Der er ikke fremlagt dokumentation i de foreliggende oplysninger for, at skifterettens afgørelse skulle være politisk motiveret.
Hvad sker der nu?
Med beslutningen om at kære konkurskarantænen ønsker Jacob Harris at få skifterettens afgørelse prøvet ved Østre Landsret.
Det bliver dermed op til den videre retslige behandling at afgøre, om konkurskarantænen skal fastholdes eller ændres.
Sagen får ikke i sig selv betydning for hans plads i Folketinget. En konkurskarantæne er ikke det samme som en straffedom.
Jacob Harris sidder i Folketinget som løsgænger, efter at han tidligere i år blev ekskluderet fra Borgernes Parti.
Samtidig fortsætter uenigheden om de økonomiske krav, som konkursboet har rejst.
Kilder: Ritzau og TV 2.
