Mandag formiddag er en lægebil involveret i en ulykke i krydset ved Ringvejen og Silkeborgvej i Aarhus.
Det oplyser TV2 Østjylland.
Det fremgår af billeder fra stedet, at lægebilen angiveligt skulle have ramt noget, eller muligvis er blevet påkørt på fronten i venstre side.
Politiet fik anmeldelsen klokken 10:07 mandag formiddag.
”Det er en lægebil, der er stødt sammen med en anden bil, da lægebilen kører ud i krydset med udrykning,” oplyser kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Kristiansen.
Lægebilen har fået store skader i forbindelse med ulykken.
Der oplyses ikke om nogle tilskadekomne i forbindelse med ulykken.
Opdateres…