X

Politi massivt til stede ved bank

Politi massivt til stede ved bank

Fredag formiddag er både politi og brandvæsen massivt til stede ved Jyske Banks filialer i Kolding og Fredericia

Årsagen er, at banken har modtaget et mistænkeligt brev, som nu har medført afspærringer af området, samt massivt politi og brandvæsen på stedet.

Det oplyser Bo Gøgsig der er vagthavende operationschef ved TrekantBrand til JydskeVestkysten.

”Vi tager hånd om brevet og sørger for, at de bliver sikrede, og så bliver de overdraget til politiet efterfølgende og til efterforskningen” lyder det fra den vagthavende operationschef.

Brevene kommer, dagen efter at fire andre Jyske Bank filialer fik tilsendt mistænkelige breve. To af brevene nåede frem, og Post Nord stoppede de andre to. Det skriver Ekstra Bladet.

Det oplyses desuden, at alle breve igår blev fundet med et ufarligt pulver indeni, men om brevene i Kolding og Fredericia er blevet åbnet er endnu ikke blevet oplyst.

Ifølge Ekstra Bladet, er dørene blev låst til alle filialer – dog er bankerne ikke lukket, der er fortsat medarbejdere til stede, og kunder har fortsat mulighed for at komme ind.

Jyske Bank på Jernbanegade i Kolding anmeldte fundet af brevet klokken 08:42 fredag morgen, mens filialen i Fredericia anmeldte et lignende brev omkring en halv time senere klokken 09:15.


Foto: Shutterstock

 

 

Kilde: JydskeVestkysten, Ekstra Bladet

Denne hjemmeside bruger cookies.